12 måder at booste dit barns selvværd på!

Her er 12 konkrete råd som kan booste dit barns selvværd:

  1. Nærvær og opmærksomhed fra de vigtigste voksne i barnets liv. Når vi giver noget/ nogen opmærksomhed signalerer vi automatisk, at ”du er værd at være sammen med”/ ”jeg vil gerne bruge min tid på dig”. Det er det behov vi selv har, fra dem vi elsker – det behov har vores børn også. I vores travle verden og hverdag er det min oplevelse, at netop tid hvor vi er nærværende er det allervigtigste vi kan give dem vi elsker.
     
  2. Vis dit barn, at du holder af hende, som hun er. Kærlighedserklæringer, påskønnelse af positive handlinger og kvaliteter.
     
  3. Rum dit barn (udfordrende til tider), men at blive set og rummet som den man er, med alle sine fejl og mangler, det er ægte kærlighed – det er det vi alle drømmer om og higer efter. Dette er grobunden for et godt selvværd. At man bliver elsket på trods. Barnet har brug for, at de voksne omkring det kan rumme og elske det, for at det kan lære at rumme og elske sig selv. Hvis sider hos barnet (ofte vrede) bliver afvist af de voksne, vil barnet ofte udvikle problemer ift. Disse ekskluderede sider senere hen – f.eks. i form af vrede, som er blevet undertrykt, eller rettet indad.


    ”Elsk mig mest, når jeg fortjener det mindst, for da behøver jeg virkelig din kærlighed”

     
  4. Giv lov og plads til vreden. Vrede er en naturlig følelse, det er ikke denne følelse i sig selv der er problemet. Barnet har dog brug for de voksnes hjælp til at lære at udtrykke vreden på en måde, som er ok for alle. F.eks. I stedet for at sparke og slå på nogen, kan man råbe højt og slå i en pude. Eller man kan trampe hårdt i gulvet, eller hoppe… eller hvad der nu virker for netop dette barn.
     
  5. Drop skæld ud.

    Når barnet ikke ”makker ret”, er det fordi det ikke kan (ikke fordi det ikke vil). Dette kan skyldes manglende overskud, eller manglende færdigheder. Når et (sensitivt) barn får skæld ud, er det som at hælde benzin på et bål. Barnet kører op i en spids, eller bliver ude af stand til at høre efter, hvad den voksne rent faktisk siger, fordi tonen er for ubehagelig og overstimulerende. En mere rolig irettesættelse vil ofte have langt større effekt hos sensitive børn, som gerne vil opføre sig ”ordentligt” og samarbejde med de voksne – når de kan!!!
     

  6. Sig aldrig til dit barn, at det skal holde op med at være pylret, nærtagende, græde etc. Rum og anerkend i stedet, at det er den oplevelse dit barn har lige nu. Møde barnet og trøst, hvis det er det barnet har behov for. Forestil dig, at du en dag sidder og græder. I stedet for at få et kram, får du at vide, at nu skal du holde op med at pylre og stoppe med at græde, for det er ikke noget at græde over. Dit barn er mindre end dig, men oplevelsen og behovet for trøst er det samme.
     
  7. Vælg dine kampe: Efter barnets medfødte temperament (hvis du har et temperamentsfuldt barn, kan du finde mere info. Om hvordan disse håndteres i det andet oplæg ”temperamentsfulde børn”)
     
  8. Efter barnets overskud. Når dit barn er i underskud, har det brug for en pause, inden der stilles krav fra de voksne.
     
  9. Spørg dig selv ”hvorfor”. Indimellem sætter vi en masse grænser og laver en masse regler, uden           at få mærket efter hvorfor netop denne grænse/ regel er vigtig for os. Vi følger ofte normerne, eller den måde vi selv er opdraget på, uden at vide hvorfor. Når vi opdrager sensitive børn, er det vigtigt at vi er bevidste om ”hvorfor”, fordi denne gruppe børn vil være langt mere samarbejdsvillige, når de får forklaringer på, hvorfor de skal gøre dit, eller ikke må dat.
     
  10. Styrkesider: Hjælp dit barn til at gøre mere af det han er god til (i stedet for at rette al fokus på at øve det han ikke er god til)
     
  11. Bemærk dit barns positive egenskaber og kvaliteter og fortæl ham om dem.
     
  12. At føle sig nyttig: Børn har brug for at føle sig nyttige. Små børn vil rigtig gerne hjælpe deres forældre – giv dem lov så meget som muligt. De vil ofte gerne hjælpe med at lave mad, gøre rent, tømme opvaskemaskine, ordne have etc… Og ja, det tager længere tid når de hjælper (i starten), men den ekstra tid er virkelig godt givet ud. For det første får barnet en følelse af, at være en del af fællesskabet. Barnet har en funktion i familien. Derudover lærer barnet også langsomt at mestre mere og mere på egen hånd. Dette er både til gavn for selvværdet, men også netop noget af det vigtigste i forældreskabet – at lære vores børn, at mestre livet på egen hånd. Vis dit barn, at du påskønner barnets hjælp. Giv evt. dit barn lov til at tage sig af et kæledyr, eller lave velgørenhedsarbejde, det vil også udvikle ”fællesskabsfølelsen”.

Hvis du står tilbage med følelsen af ”oh, my god – alt det vil jeg aldrig kunne leve op til”, så fortvivl ikke. Det er der ingen der kan. Vi er som forældre også kun mennesker – men hvis vi kan tage bare lidt til os og ændre på nogle små ting, så kan det have en stor betydning for vores børns trivsel.

Skal du vælge bare ét punkt – så vælg ”nærværende opmærksomhed”. Dette er ultimativt det bedste du kan give dit barn.

Et andet punkt, som også kan have indirekte betydning for dit barns selvværd er din stemning. Stemningen i hjemmet. Smiler du/i, griner og taler positivt, støttende og kærligt til hinanden? Eller er der vrede, tristhed, kulde og frustration. Din/ jeres stemning vil i høj grad også påvirke barnets trivsel, hvilket igen vil påvirke selvværdet.

Mange hilsner

Mette Riishøj Kronholt

Psykolog og foredragsholder v. Sensitivt liv