Jagten på det gode liv

Det er i grunden tragi-komisk:

Vi løber stærkere end nogensinde før, i jagten på det gode liv – følelsen af lykke, af at være elsket, værdsat og accepteret. Vi bliver ofte enten stressede, deprimerede, væk fra os selv, eller ensomme i denne jagt.

Vi træner vores kroppe, går op i sundhed og følger diverse “mad-planer”, for at se godt ud.

Vi køber store huse, indretter os pænt og ordentligt, holder vores have, bygger om og optimerer. Det skal se godt ud.

Vi gør karriere. Vi vil gerne kunne bryste os af, “at vi er blevet til noget”. Vi dyrker “looking good” på diverse sociale medier, i vennekredsen og på arbejdspladsen. Det skal se godt ud. Det skal se ud som om vi er glade, som om vi har “styr på det”. Vi køber nyt tøj – nye ting, for det skal se godt ud. Men er det virkelig sådan vi får det godt? Er det i virkeligheden det der gør os lykkelige, sexede – eller det der gør, at vi føler os elsket?

Nej…

Alt det mange af os render rundt og har så travlt med, er at samle point på “selvtillidskontoen”… Men tilfredsstillelsen er kortvarig, hvis ikke også selvværdet er i orden. Er selvværdet i bund, vil vi aldrig blive tilfredse – uanset hvor pænt det hele ser ud – uanset hvor højt vi er nået på karrierestigen. Vi vil aldrig føle det er godt nok, hvis ikke også vi føler vi selv er gode nok.

Så istedet for at knokle på for at få det til at se godt ud, skulle vi måske hellere bruge kræfterne på, at få det godt med os selv. Arbejde med de kærlige følelser og tanker til os selv.

Flere undersøgelser viser nemlig, at de mennesker vi finder mest tiltrækkende ikke er dem der ser bedst ud – det er dem der hviler i sig selv, tør stå ved sig selv, er afslappede omkring selv selv, har indre ro…

Når vi har det godt med os selv, behøver vi ikke en “pæn fascade”. Det bliver ligegyldigt. Og så er der pludselig frigivet en masse tid og energi til at have det sjovt, gøre gode ting for os selv og hinanden… Og så kommer de små flygtige glimt af lykke. Suset i maven, taknemmligheden over livet…

Jeg hjælper dig idag allerede idag, med dette online modul, netop om selvværd - det er ganske gratis og en introduktion til de moduler som vil komme, her, på side, ganske snart!