Forskellige former for sensitivitet hos børn

Hvis du genkender dit barn i flere at “typerne”, er det helt naturligt. De fleste sensitive børn er sensitive på mere end ét område
 
 

Fysisk sensitiv

Fysisk sensitive børn

Klager ofte over mavepine, hovedpine, svimmelhed, kvalme etc. Som tegn på overstimulering eller mistrivsel.

Klager ofte over tøj som kradser, sand på huden, vådt tøj etc.

Kan være kræsne – følsomme overfor madens konsistens, udseende, smag. Foretrækker i perioder få, velkendte retter. Skal ofte smage nyt mad mange gange, før de bryder sig om det.

Har ofte et følsomt immunsystem, som medfører tendens til allergi, eksem, overfølsomhed overfor tilsætningsstoffer, sukker i større mængder, farvestoffer etc.

Er ofte fysisk stærke – hvilket f.eks. viser sig ved fysiske konfrontationer/ vrede/ vredesudbrud.

Meget fysisk aktive – hopper, løber, springer. Ofte glade for at være udenfor. Kan være fysisk passive i forbindelse med nye steder, indtil de føler sig trygge.

Bryder sig ofte ikke om steder med meget larm, kaos, dårlig luft/lugt, kaos eller mange mennesker.

Bemærker forandringer i deres fysiske miljø – ofte små detaljer. Dufte, udseende, lys, lyd etc.

Kan have en lav smertetærskel og reagerer kraftigt på smerte. Både egen og andres. Græder ofte når andre børn græder eller slå sig

Fysisk sensitive børn bliver ofte ”klumsede” ved overstimulering/ træthed – spilder, falder, går ind i ting, slå sig, kommer til skade. Dette er kun i forbindelse med træthed/overstimulering og skyldes altså ikke en generel dårlig motorik, eller behov for træning/motoriske øvelser.

Disse børn er ofte meget verbale og taler tidligt. Gode til at argumentere og sætte ord på tanker, følelser og idéer

Gør tingene i deres EGET tempo, når de føler sig parate. Kan være længere tid om at smide sutten, bleen, lære at tage tøj på selv, cykle, køre med bus alene etc. De skal kunne se formålet med at gøre det de voksne beder om og har derfor ofte et større behov for forklaringer.

 

Socialt sensitiv

Socialt sensitive børn

Disse børn kan sagtens være sociale, men foretrækker ofte at lege i mindre grupper, eller med 1 – 2 bedste venner.

Sætter ofte andre/ de fælles interesser over egne. Bekymrer sig meget for andre og vil gerne gøre alle tilpasse. Hader sladder og intriger. Gider ikke være sammen med børn, som ikke er ordentlige overfor andre.

Retfærdighed – både i forhold til dem selv, men også andre, betyder meget for disse børn og de kan blive MEGET vrede, eller sårede, hvis de eller andre behandles uretfærdigt.

Kan have svært ved at sige fra/ stop overfor andre børn og får derfor ofte overskredet deres grænser. Grænsesætning og at sige fra kan f.eks. øves i rollelege hjemme, eller når barnet tumler med mor og far.

Kan have andre interesser og tanker end deres jævnaldrende, hvilket kan være en stor udfordring. Leger ofte med ældre, eller yngre børn.

Er ofte meget kreative, vil gerne tegne, male, spille computerspil etc. De socialt sensitive børn nyder ofte det rolige fællesskab de kan have med andre om dette.

Kan lide at gøre tingene på ”deres egen måde”. Er ofte meget kreative, opfindsomme og idérige. De er gode til at finde på og sætte rammerne for en leg, men kan indimellem blive kontrollerende og styrende – primært fordi de har et stort behov for forudsigelighed og tryghed. Når man er den der styrer legen har man samtidig kontrol over mængden af stimulus og kan justere efter behov. Disse børn styrer altså som regel ikke for at være dominerende, men for at have mængden af stimulus under kontrol.

Er ofte meget samarbejdsvillige, når de bliver mødt og anerkendt.

Kan have behov for at komme hjem fra familiebesøg, eller andre sammenkomster, tidligere end andre børn, da de hurtigere fyldes op og få nok.

Kan være svære at få til at sove efter en spændende dag, eller i en periode med større forandringer. De kan også have svært ved at sove på lejrtur, eller nye steder. Kan have brug for en voksen som holder dem i hånden, nusser på ryggen, synger eller på anden måde hjælper dem til at få nok ro og tryghed til at sove.

Er ofte ikke til voldsomme eller konkurrenceprægede former for sport eller lege. Vil foretrække badminton, svømning, ridning, dans, musik, golf – frem for fodbold, kampsport eller andre mere voldsomme sportsgrene.

Trives i eget selskab og kan lege alene længe.

Observerer ofte på sidelinjen, før de går ind i en leg, eller et fællesskab. Det er som om de har brug for først at afkode regler (også de uskrevne), roller, stemninger etc. før de har lyst til/ mod på, at deltage selv.

Iagttager ofte hvad og hvordan andre gør og øver sig hjemme – f.eks. på spil, dans, sange m.m. Har mere lyst til at deltage, når de føler de kan tingene. Sensitive børn kan godt have tendens til perfektionisme og kan have svært ved at gøre ting, som de ikke er gode til. Det kan være en idé, at lære dem, at det er ok at fejle – f.eks. ved selv at lave småfejl etc.

 

Følelsesmæssigsensitiv

Følelsesmæssigt sensitive børn

Er børn som ofte fylder meget i familien, fordi de ofte har meget intense og hyppige følelsesmæssige reaktioner. De har stærke følelser, både når de er vrede, glade og kede af det. De har let til gråd og frustreres hurtigt ved overstimulering.

Denne gruppe børn har tendens til at bekymre sig f.eks. om ting der kan ske i fremtiden. De har et stort behov for at blive beroliget og det kan være en god idé, at holde øje med, at bekymringen ikke udvikler sig til angst. Lær dem, at udfordre deres bekymrede tanker med mere realistiske og/eller positive/beroligende tanker. Afsæt evt. tid til bekymring, hvor barnet får lov til at bekymre sig i 10 min. sammen med en voksen og aftal derefter, at barnet skal prøve, at gemme de bekymringer der kommer resten af dagen, til næste dags “bekymringstid”.

Skal ofte opmuntres og støttes til at turde gøre ting for første gang.

Har et stort behov for forudsigelighed, tryghed og faste velkendte rammer. Har det meget svært ved store overraskelser, eller forandringer… Så det er måske ikke dette barn, som vil synes om et “surpriseparty”.

Kan have det ekstra svært med overgangssituationer – f.eks. når det skal hentes/bringes i børnehave/ skole i det daglige. Også opstartsfaser vil være særligt udfordrende for barnet og kræve stor tålmodighed fra de voksne. Barnet kan have brug for en længere indkøringsfase, så det får god tid til, at føle sig tryg det nye sted.

Påvirkes meget af stemninger/andres humør og følelser, så vær obs. på hvordan du selv har det – det vil dit sensitive barn nemlig fornemme.

Føler ofte andres sorg/fortvivlelse. Vil gerne hjælpe/trøste/tage sig af andre. Kan have svært ved at adskille egne følelser fra andres. Har et stort behov for, at de voksne beroliger barnet og forsikrer dem om, at de nok skal tage sig af det barn som er ked af det. At alt bliver godt igen.

Kan blive meget oprørt over uretfædighed (f.eks. mellem søskende), grusomhed og uansvarlighed (omverdenen)

Mærker det der er ”under overfladen”. Mærker hvordan andre virkelig har det. Vær oprigtig overfor disse børn, de ved det alligevel. Hvis du lyver, vil dette bare medfører, at barnet med tiden vil komme til at tvivle på sin (meget gode) intuition.

Kan blive meget påvirkede af andres elendighed. F.eks. hvis de har set noget på TV, hørt de voksne tale om krig, eller set/ hørt noget i skolen. Kan have brug for at handle – f.eka. at familien får et sponserbarn, bidrager til de hjemløse etc.

Har stor indlevelsesevne og kan blive meget påvirkede af historier, film etc. Som er voldsomme, uhyggelige, tragiske. Skal evt. skånes lidt for dette.

Kan være meget humørsvingende ved overstimulering.

Tåler særligt dårligt skæld ud, hård straf og en hård/ kold tone. Lærer tilgengæld ofte godt af blidere irrettesættelser og konsekvenser, samt masser af anerkendelse af positiv adfærd og positive intentioner (se redskaber)

Kan have brug for god tid til at komme ned i gear og reflektere over dagen der er gået. Den voksne må gerne hjælpe barnet i gang med dette, f.eks. ved at snakke sammen om dagen der er gået inden sengetid. Kan have brug for at ”lande” i deres krop inden de skal sove, f.eks. ved brug af blid massage, berøring eller tryk på kroppen.

Sover i perioder rigtig dårligt og kan have behov for i disse perioder, at sove sammen med mor og far, eller en af forældrene. Nogle børn sover mindre end deres jævnaldrene.

Reflekterer ofte over egne og andres ord og handlinger. Er ofte gode til at sætte ord på deres tanker og følelser. Har et stort behov for at deres følelser anerkendes og at deres nærmeste prøver at forstå dem.

Kan have et stort behov for at blive forberedt på, hvad der skal ske i morgen, i dag og om lidt – piktogrammer kan her være en god idé.

 

Filosofisk sensitiv

FILOSOFISK SENSITIVE BARN:

Tænker dybt over tingene, stiller mange (dybe) spørgsmål, har brug for mange forklaringer på tingene og hvordan livet hænger sammen.

Tænker meget over både livet og døden og kan have et stort behov for at snakke, ofte inden sengetid.

Bruger ofte store ord for sin alder og har ofte stor visdom/ indsigt (”gammelkloge”)

Sætter ord på andres følelser – nogle gange følelser den anden slet ikke havde bemærket hun havde ”f.eks. ”mor hvorfor er du vred?” – meget intuitive. Ser lige igennem os – og konfronterer/ kommenterer oftedet de ser.

Værdsætter ligeværdighed. Føler sig ikke bedre end andre. Stor ydmyghed overfor andre.

Disse børn har ofte en intelligent og veludviklet humor, som ikke er alderssvarende

Kan have tendens til perfektionisme og kan være meget selvkritiske. Kan være en god idé, at lære disse børn at fejl er OK – at vi alle fejler.

Kan finde på at underpræstere, hvis barnet fornemmer misundelse/ irritation hos andre, for at “lette stemningen”.

Stort behov for udfordringer, ansvar og anerkendelse – f.eks. i form af alderssvarende opgaver i hjemmet, et kæledyr som barnet tager sig af etc.

Disse børn føler ofte et ansvar for verdens og familiens  tilstand. Både dyr, børn eller voksne som ikke har det godt. De vil gerne hjælpe og det kan være gavnligt at lade barnet have et sponsorbarn, eller være med i en dyrefredningsforening – eller lave andet frivilligt hjælpearbejde.

 

signalstærk

Temperamentsfulde sensitive barn

Er børn som fylder virkelig meget i familien. Har svært ved at acceptere grænser/ regler. Vil IKKE lade sig opdrage på. Vi skal gøre os fortjent til deres respekt.

Det er ofte det temperamentsfulde sensitive barn, som eksplodere i raseri og vrede når det kommer hjem fra en institution/ skole. Særligt hvis barnet mødes med krav med det samme det kommer ind af døren. Vent gerne med krav, indtil barnet har fået en pause og noget at spise/ drikke. Prøv at rumme barnets følelser. Tal til følelserne, ikke adfærden.

Det er når barnet er allermest overvældet af følelser, at det har aller mest brug for at føle sig elsket og accepteret. Afvis ikke barnet.

Det tager minimum 20 min for barnet at flade ned. Tal så lidt som muligt til barnet. Vær tilstede i rummet med barnet og vær så rolig og anerkende som muligt.

Kan virke manipulerende overfor andre børn/ voksne for at få deres vilje

Gode til at kommunikere og argumentere – giver ikke op. Har en stærk personlig vilje. Meget beslutsomme. Hader at få et ”nej”. Kan opleves som besværlige og konfronterende. Vil gerne bestemme både i forhold til sig selv og andre. Kan føle sig bedre end andre.

Har brug for hjælp til at komme i ro. Disse børn har som regel en meget lav stresstærskel og de frustreres let. Derfor har de et stort behov for trygge og forudsigelige rammer.

Disse børn behøver de voksnes hjælpe til at få sat ord på de svære følelser. Hvad ligger bag adfærden? Hvorfor blev jeg så vred? Hvorfor slog jeg? Etc – men først når der igen er ro i systemet. Forsøg aldrig at tale med et barn der er midt i et vredesudbrud. Dette vil kun forværre situationen. Det er ikke barnet eller dets vrede der er noget galt med – det er den måde vreden kommer til udtryk på. Det skal ikke gå ud over barnet selv eller andre, så lær barnet hvordan det kan få afløb for sine følelser på en acceptabel måde – f.eks. ved at slå i puderne, knytte hænderne og hoppe etc.

Denne gruppe børn har tendens til i perioder at få depressive tanker – selvmordstanker. En følelse af at være forkert, ikke at blive forstået og ikke at høre til. Kan have meget dårligt selvværd, fordi de ofte bliver mødt med kritik, skæld ud, manglende forståelse, nærhed og positiv opmærksomhed. Føler ikke de bliver set og hørt som dem de er. Lukker sig inde i sig selv

Kan blive så rasende at de får ”blackouts”, eller bliver vildt destruktive/voldlige – skal hjælpes i ro.

Kan være meget hader/ elsker – sort/ hvis i deres opfattelse af ting – i hvert fald indtil de når en vis alder.

Har svært ved at indrømme deres fejl og sige undskyld – men er udmærket klar over at de har fejlet… og skammer sig.

Kan mangle udfordring i skolen og blive fagligt ”dovne”. Kan have det svært med lektier – tingene skal helst give mening for disse børn. Der skal være et mål, eller et formål med deres handlinger.

Brug for voksenstyrede muligheder (f.eks. 2 valgmuligheder), frem for begrænsninger – et spørgsmål om ordvalg ”du kan vælge den her trøje, eller den der”, frem for ”du skal tage den trøje på”. Så små ændringer vil ofte give MARKANT færre konflikter.

Brug for voksne som er rolige, tydelige, anerkendende og som sætter rammerne.

Brug for ansvar – f.eks. for et kæledyr, eller andet som barnet kan håndtere.