Kendetegn ved særligt sensitive børn

 
 

Større åbenhed

De fleste børn har en større åbenhed, sansemæssigt, overfor deres omgivelser end voksne – det er en del af at være barn og lære – men de særligt sensitive børn har et særdeles fintfølende nervesystem, som bevirker, at de opfatter mere information fra deres omgivelser end andre børn. Herudover bearbejder hjernen denne sanseinformation grundigere. Kombinationen af de to ting bevirker, at det særligt sensitive barn lettere overstimuleres end andre børn og hurtigere når sit ”lukningspunkt” (hvor barnet enten eksploderer i vrede, bliver rastløs, hyperaktiv, eller trækker sig helt ind i sig selv).

 

Overstimulering

De særligt sensitive børn kan grundet denne øgede følsomhed, have svært ved at klare en ”helt normal” dagligdag, hvor der ikke tages hensyn til deres øgede behov for ro og pauser. Dette vil medføre en gruppe børn, som er kronisk overstimulerede, som viser både fysiske og psykiske tegn på mistrivsel – måske uden de voksne kan finde en årsag til dette. Det er derfor jeg finder det SÅ vigtigt, at få udbredt kendskabet til dette personlighedstræk. Jo flere voksne der kender til dette træk og dermed får mulighed for, at bringe denne viden med sig ud i omgangen med børn, jo bedre betingelser kan vi skabe, for disse små sensitive væsner.

Det er vigtigt at have viden om særlig sensitivitet, for at kunne sætte det man oplever med barnet ind i den rette forståelsesramme!!!

Fysisk uro f.eks. kan skyldes mange ting

  • Det kan skyldes ADHD
  • Det kan skyldes fysiske problematikker
  • Og det kan altså også skyldes overstimulering, samt mangel på ro, struktur, klare, tydelige rammer og nærværende voksne, som faktiske ser barnet og lytter.
 
Case – Jakob:

Jakob en en dreng på 6 år, han er lige startet i skole og det er rigtig svært for ham med de lange skoledage, den megen larm, de mange børn og skiftende voksne. Jakob har altid været en meget mild og følsom dreng. Hans mor fortæller, at han stillede mange spørgsmål hele tiden, da han var yngre. Når han kom hjem fra børnehave, ville han helst sidde stille på sit værelse og se en tegnefilm, eller lege alene med sine legoklodser eller små biler. Forældrene accepterede dette, selvom de synes det var bekymrende, at han ikke havde mere lyst til at være sammen med resten af familien.

Efter Jakob er startet i skole, er han begyndt at være meget vred, denne vrede som ofte ender i vodsomme raserianfald er nye for familien og forældrene er bekymrede og føler sig magtesløse.

Moderen fortæller, at hun en dag skulle smøre Jakob en franskbrødsmad. Han plejer at få ristet sit brød, så smørret kan smelte på maden, inden marmeladen kommer på. Denne gang havde moderen ikke lige haft tid til at riste brødet, så hun smurte bare smør og marmelade på.

Dette var nok til at få filmen til at knække fuldstændigt for Jakob. Han blev rasende og marmelademaden fløj gennem rummet, hvorefter han løb op på værelset og smækkede med døren.

Hans mor stod forundret tilbage, med en følelse af, at hun måske var kommet til at gøre Jakob forvendt, eller forkæle ham. Hun var også en smule vred over, at han havde kastet med den mad, som hun netop havde stået og smurt til ham – hun følte, at han burde være bare en lille smule taknemmelig, både for maden og hendes arbejde med at smøre den.

Set med Jakobs briller: Jakob befinder sig lige nu i en verden som er meget kaotisk, krævende, ny og meget overstimulerende for ham. Han kæmper for at forstå hvad der foregår og forventes af ham henne på skolen hvor ALT er nyt – samtidig med, at han prøver at udholde al larmen, børnene som flyver rundt omkring ham hele tiden i frikvarterene og en masse nye voksne, som gør alting på forskellige måder. Det er svært at finde rundt i synes Jakob og han har svært ved at overskue dagene. Han har svært ved at koncentrere sig om, hvad læreren siger i timerne, fordi der sker så meget omkring ham – der er en der hoser, en der griner, noget der rør sig udenfor vinduet og en anden der skal ud at tisse. Pludselig har han glemt at følge med og bliver ukoncentreret og urolig.

Når Jakob kommer hjem kan han ikke mere – slet ikke mere. Han har brugt AL sin energi henne på skolen og bare det mindste krav fra hans forældre, får bægeret til at flyde over. Han magter ikke mere. Når han kommer hjem vil han bare have ro og at alting er som det plejer – det skal være trygt og velkendt. Da hans mor smurte marmelademaden på en anden måde end hun plejer, brast hans verden. Han havde forestillet sig situationen på en helt bestemt – dejlig, velkendt og tryg måde og så skulle han lige pludselig til at omstille sig, så blev situationen pludselig anderledes.

De små rutiner og ritualer er som ankre for sensitive børn, i en ofte kaotiske og meget stimulerende verden. De har deres små daglige gøremål, vaner, eller ting, som de holder af – og har et stort behov for, skal foregå på én bestemt måde…

I overskudstid kan de for det meste godt overkomme og håndtere, at der sker ændringer i disse rutiner og ritualer, men det kan de ikke, når de i forvejen er pressede, eller overstimulerede.
 

Hvem er de?


Eksempler:

  • Barnet som hænger på mor hver dag når der skal afleveres i bh.
  • Barnet som gemmer sig når bedsteforældrene kommer – selvom det kender dem udmærket
  • Barnet som står længe og kigger på, at de andre børn leger og måske først får lyst til selv at lege med, når legen er ved at bevæge sig videre eller være slut
  • Barnet som ser et andet barn være ked af det og gå ud i garderoben, hvorefter han/ hun følger efter for at se til det barn som var ked af det.
  • Det barn som lægger mærke til alle de små detaljer og stiller mange spørgsmål hele tiden (spørge jørgen)/ kommer med mange kommentarer
  • Det barn som har svært ved at komme med på lejrtur
  • Det barn som sjældent siger noget i større forsamlinger
  • Det barn som holder sammen på sig selv hele dagen i børnehaven/ skolen, for at bryde HELT sammen når han/ hun kommer hjem
  • Det barn som begynder at græde panisk ved synet af julemanden, juletræet, eller andet som ikke er som det plejer.

Men også…

  • Det barn som klatrer op i træet (måske mere forsigtigt end de andre)
  • Det barn som sidder uroligt på stolen ved maden – eller har svært ved i det hele taget at sidde ved bordet når der spises
  • Det barn der har voldsomme følelsesmæssige reaktioner – både glæde og vrede.
  • Det barn som kaster sig ud i det nye, for at knække HELT sammen når det kommer hjem, fordi det hele alligevel blev for meget af det gode (overstimuleret).
 

Generelt

Sensitive børn er i bund og grund som andre børn, man kan ikke se på dem at de er sensitive – alligevel har jeg mange gange hørt, at det er som om der er noget over dem – noget energetisk (energien omkring dem). Det er som om de har et særligt skær over sig, en særlig evne til at være nærværende og opmærksomme. Jeg har hørt flere voksne fortælle, at det nærmest kan være elektrisk, når man får øjenkontakt med et sensitivt barn, fordi deres blik kan være meget intenst og ekstremt nærværende, eller man kan lige frem føle, at de “ser lige igennem en” (og det gør de også indimellem).

Det er børn som opfatter mange stimuli fra deres omgivelser, tænker meget og føler dybt. Derfor har de ofte brug for at kunne trække sig tilbage og få en pause – til at ”få tømt bægeret” og genoplade.

 

Ikke generthed – men med en fod på bremsen

De sensitive børn, som er meget tilbageholdende overfor alt nyt – og som ofte kaldes generte, er faktisk ofte ikke generte. De er bare udstyret med en hjerne, som fortæller dem, at det er bedst at ”stoppe for at tjekke” – før man kaster sig ud i leg, mødet med andre mennesker, nye steder etc. Derfor ser man ofte disse børn være meget observerende. De observerer for at tjekke, om alt er som det skal være – om stemningen er god, hvordan tingene foregår (regler etc.), før de har lyst/ mod på, at være med. Dette er simpelthen en biologisk forskel – overlevelsesstrategi, om man vil.

Nogle mennesker har at aktivt ”klø-på” system og vil ofte være meget impulsive, handlende, og bare kaste sig ud i alt nyt – mens andre altså har et aktivt ”stands-for-at-tjekke” system, som får dem til at bremse op og være mere tilbageholdende, forsigtige og observerende.

Dette er ikke det samme som generthed, angst, eller social introversion (som man har en tilbøjelighed til at tro, når man ikke kender til den fysiologiske årsag til denne adfærd).

Generelt har sensitive børn mere en fod på bremsen, end andre børn – men der er også sensitive børn, som har både et stærkt ”stands-for –at-tjekke” system OG et stærkt ”klø-på-system”. Det er de særligt sensitive, som samtidig er socialt udadvendte og/ eller nyhedssøgende.