1.

Opmærksomhed og samarbejde

Første skridt på vejen til, at hjælpe de særligt sensitive børn til en bedre og mere rolig hverdag, uden for hjemmet er opmærksomheden. Opmærksomheden på, at denne gruppe børn er der – viden om hvem de er (både de stille, de urolige og de temperamentsfulde – læs mere under “særligt sensitive børn”).

Gå gerne i dialog med barnets forældre, hvis der i tvivl, eller i som personale har brug for flere oplysninger omkring, hvad der kan hjælpe med at berolige barnet. Forældrene vil ofte have nogle gode bud, som i også kan anvende med barnet i institutionen/ skolen.


2.

Anerkende tilgang

De særligt sensitive børn har et særligt stort behov for at blive anerkendt, set, forstået og respekteret. De føler sig ofte anderledes og har med stor sandsynlighed mødt mange voksne, som ikke har taget dem alvorligt, når de har sagt, at de har behov for ro, at det larmer for meget, at noget af tøjet strammer, at de får det dårligt af at se den film/ høre den historie etc.

Respekter barnets oplevelse af situationen – også selvom du tænker det er noget pjat, at barnet er pivet, eller overreagerer. Hjælp barnet med at finde en løsning:


3.

Skæld ud er som brænde på bålet

Særligt sensitive børn har det ofte rigtig svært med skæld ud – også kollektiv skæld ud, eller en hård tone. Dette er ofte så overstimulerende for dem, at de ikke er i stand til at høre efter hvad der bliver sagt, eller gøre som den voksne ønsker, fordi de er ude af fatning. Når det alligevel kan være nødvendigt med kollektiv skældud, kan det være en god idé bagefter lige at sikre sig, at de mest sensitive børn er ok efterfølgende. Tal evt. med dem om, at denne skæld ud ikke kun var rettet mod dem (det kan de nemlig ofte tænke og føle).

Når et sensitivt barn får skæld ud, vil dets ”dårlige” opførsel ofte eskalere. Dette vil mange voksne ofte tolke som mangel på respekt, dårlig opdragelse eller pivethed (hvis barnet begynder at græde)… og måske skælde mere ud, hvorefter en meget uheldig spiral er startet. Barnet vil have et højt niveau af stresshormon i kroppen, som faktisk ikke falder før det har sovet…

Man kommer meget længere med denne gruppe af børn, ved at sige tingene til dem på en rolig, men bestemt måde. Denne gruppe af børn har også ofte et større behov for at vide ”hvorfor” noget ønskes af dem, end andre børn. De kan have brug for flere forklaringer. De særligt sensitive børn vil ofte gøre, som de voksne ønsker, hvis de ved og forstår baggrunden herfor. Sensitive børn er nemlig ofte meget samarbejdsvillige (når de ikke er overstimulerede).

Disse børn har et stort behov for nærvær – for øjenkontakt og gerne en kærlig og omsorgsfuld berøring.

Hvordan kan man få dette ind i hverdagen i institutioner og skoler?


4.

Kontaktperson

Sensitive børn har ofte et stort behov for tryghed – større end andre børns. Det kan være særligt udfordrende for disse børn med mange og skiftende voksenkontakter.

Man har fundet frem til, at sensitive børn ofte oplever større trivsel, hvis de har en enkelt voksen, som de er særligt knyttet til – hvor de kan komme, når de har det svært med noget. Det kan være en pædagog i børnehaven, en lærer på skolen. Én som har en god relation til barnet og hvor barnet føler sig tryg.


5.

Voksen til barn kontakt

Hvis der på nogen måder er mulighed for det, vil disse børn også virkelig beriges af nærværende voksen-barn kontakt. Det kan være i form af et spil, tegning, historielæsning, snak etc. Så hvis du har 10 min. Indimellem uden ”to-dos” vil du give disse børn en meget værdifuld gave, ved at give dem lidt ekstra voksen-opmærksomhed.


6.

Undgå unødig overstimulering

Særligt sensitive børns største udfordring er ofte, at de så let bliver overstimulerede – hvorefter deres verden ramler (i hvert fald når de ser deres forældre, eller kommer hjem). Man kan dog lave forskellige tiltag, for at mindste denne overstimulering – også i institutionerne:


7.

Stillerum

Der er efterhånden en del vuggestuer, børnehaver og skoler, som har fået lavet et ”stillerum”. Dette er et rum hvor der er dæmpet belysning, bløde puder, høretelefoner med historier, bøger, måske et par bamser og lidt klodser. Her kan børnene gå ind og tage en lille pause. Èt barn af gangen i ca. 15 – 30 min (alt efter efterspørgslen).


8.

Lad dem trække sig

Jeg har hørt mange forældre være fortvivlede over, at pædagoger/ lærere er bekymrede over, at nogle børn ikke altid har lyst til/ magter at deltage i fællesarrangementer, store lege, ect. Dette kan typisk være sensitive børn, for hvem dette i første omgang kan virke alt for overvældende. De har brug for først at se situationen an (måske længe), før de kan være med – det kan også være det simpelthed er så overvældende for dem, at de slet ikke har lyst til/ mod på, at være med. Det er ok. Dette er faktisk bare et barn, som ved at det kan klare en mindre mængde stimuli end andre og derfor instinktivt passer på sig selv.

Lad det sensitive barn som trækker sig, trække sig. (selvfølgelig ikke hvis det er hele tiden, men hvis det kun er indimellem, er det egentlig blot et sundhedstegn, at barnet kan mærke, hvornår det skal have en lille pause og formår at give sig selv den).

Hjælp barnet i situationer hvor mange er samlet et sted, f.eks. i en kø, eller andet hvor det sensitive barn kan have svært ved at tumulten – se om der er mulighed for at barnet evt. kan vente lidt på sidelinjen til det værste kaos har lagt sig, eller kan stå ved siden af en voksen – dette vil øge trygheden og tage toppen af stimuleringen.


9.

Se barnets intentioner

Prøv at se bag om barnets adfærd og se det intentioner – hvad var årsagen til barnets adfærd?

Hvorfor er barnet uroligt?

Hvorfor trækker barnet sig væk fra gruppen?

Hvorfor har barnet svært ved at høre efter?

Hvorfor skubbede barnet et andet barn?

Hvorfor løber barnet gennem børnehaven med vand i en skål?

Ofte er der en logisk årsag til alle børns handlinger og det er vigtigt at vi som voksne forsøger at finde frem til disse, før vi irettesætter, eller skælder ud.  Dette vil sikre, at barnet føler sig set, forstået og undgå at barnet bliver forvirret, ked af det eller vred, fordi vi som voksne har misforstået.

Så spørg barnet ”hvorfor…”, ”hvad vil du med den…”, ” hvorfor kom du til at skubbe, slå etc…”. Forklar i en rolig tone, at barnets adfærd ikke er ok og fortæl eller vis barnet hvordan det i stedet kunne have gjort.


10.

Fokus på kvaliteterne

Hav fokus på de kvaliteter det særligt sensitive barn har – de vil ofte være meget kreative, omsorgsfulde, nysgerrige, intelligente, idérige, fantasifulde og empatiske. I talesæt disse kvaliteter for barnet og find måder hvorpå disse kan styrkes. Barnet skal have mulighed for at gøre det, som det er god til og det der giver glæde.