Sensitivitet kombineret med andre personlighedstræk

 

Child-Headphones-7241265000.jpg

Sensitivitet og social introvert

At være introvert er ikke det samme som at være asocial. Når man er introvert holder man typisk af, at være sammen med andre mennesker, men man vil ofte foretrække én-til-én kontakt, eller mindre grupper. Man vil som introvert også have et stort behov for at være alene, ikke fordi man ikke kan lide andre menneskers selskab, men fordi man bedst “lader op” alene. Man keder sig som regel aldrig i sit eget selskab og kan tilbringe meget tid alene uden at føle sig ensom.

De særligt sensitive børn, som også er socialt introverte har altså et stort behov for at lade op – alene.  Det kan være ved at tegne, læse, høre musik, lydbog, se noget afslappende tv, spille etc. De er ikke asociale – de vil gerne andre mennesker, men først når de har fået ladet op alene.

Denne gruppe børn er ofte gode til at mærke, hvornår de har brug for en pause og vil typisk trække sig fra fællesskabet, hvis der er plads og mulighed for det. Når de har fået den ro de har brug for, vender de tilbage.

Nogle særligt sensitive og introverte børn kan udvise tegn på overstimulering, ved at trække sig ind i sig selv. I de værste tilfælde på en måde, som kan minde om en autismespektrum forstyrrelse. Hvis de ikke kan komme til at trække sig fysisk, vil de nemlig trække sig mentalt. Det betyder de bliver tomme i blikket, kan være svære at komme i kontakt med, kan finde på at sidde og rokke, eller gentage sætninger – for at berolige sig selv. Det er derfor vigtig at have kendskab til dette træk, hvis man mistænker en autismeforstyrrelse hos barnet – det kan nemlig “bare” være barnets måde at reagere på, ved massiv overstimulering.

 

ekstrovert.jpg

Sensitivitet og socialt ekstrovert

At være ekstrovert betyder, at man trives godt sammen med andre mennesker. Man får typisk energi i samværet med andre og kommer ofte hurtigt til at kede sig, eller føle sig ensom i sit eget selskab.

De særligt sensitive børn, som også er ekstroverte elsker at være sammen med andre mennesker, men de bliver dog fortsat udmattede og overstimulerede af samværet og må indimellem gå i enerum for, at genoplade batterierne (hvilket altså ikke er tilfældet for ekstroverte, som ikke er sensitive i samme grad).

De udadvendte sensitive børn kan være sværere, at få øje på fordi de ofte opfører sig stort set som andre børn. De er opsøgende overfor andres selskab og holder af at deltage i sociale arrangementer, men hvis det gang på gang viser sig, at der er en ”regning” at betale – i form af ekstrem træthed, irritabilitet, raseri etc., når barnet kommer hjem (eller dagen efter), kan det være tegn på, at barnet trods sin udadvendthed, er særligt sensitiv.

Barnet bliver altså overstimuleret af de aktiviteter, som det ellers tilsyneladende nyder i fulde drag. Dette barn har brug for hjælp til at mærke, hvornår det er tid til en pause – helst inden bægeret flyder over og barnet har nået sit “lukningspunkt” (hvor der viser sig fra sin værste side i afmagt og udmattelse).

De udadvendte sensitive børn kan ofte ikke selv mærke, hvornår nok er nok. De har i høj grad brug for voksne, der kan guide dem og sætte rammerne for deres dag. Tegn på overstimulering man som voksen skal være opmærksom på er uro (fysisk og/eller verbal), rastløshed, vanskeligheder ved at fordybe-/ koncentrere sig. Barnet kan til sidst blive udadreagerende og komme i konflikt med sine omgivelser.

 
 

Sensitiv og nyhedssøgende

Den ene fod på bremsen og den anden på speederen… Ja, det kan kun gå galt!

Disse børn opfatter signaler fra omgivelserne stærkere/ mere intenst og reagerer mere intenst end flertallet (disse børn betegnes også ”signalstærke”, men her kalder jeg dem temperamentsfulde, sensitive og nyhedssøgende – en hård kombination for et barn)

Det er primært i denne gruppe vi møder de mest temperamentsfulde sensitive børn. Når de andre sensitive børn lukker af og bliver stille (når de er overstimulerede), bliver disse børn meget fysisk/verbalt urolige, eller får voldsomme vredesudbrud. De oplever ofte at få meget skæld ud, fordi de slet ikke kan sidde stille i skolen, hænger i gardinerne derhjemme og har svært ved at lægge sig til at sove om aftenen – men meget skæld ud, vil få barnet, til at reagere endnu mere uroligt, fordi barnet oveni sin overstimulering må kæmpe med at føle sig forkert, uønsket eller utilstrækkelig. Barnet ved nemlig godt, at det opfører sig forkert – men det magter ikke andet lige nu.

Disse børn kan f.eks. godt tage med på lejrtur, klatre høj op i træet etc, men vil ofte reagere med fysisk uro, mareridt, gråd og problemer med at flade i søvn efterfølgende. Det hele blev alligevel for overvældede, skræmmende eller usikkert i løbet af dagen.

Hvor sensitive børn normalt har en meget aktiv højre hjernehalvdel, har denne gruppe børn tilsyneladende høj aktivitet i begge hjernehalvdele – dvs. de er både tilbageholdende og overstimuleres let, men er også impulsive og nyhedssøgende. Det er denne “kamp” mellem disse to sider i dem, der ofte fører til de voldsomme vredesudbrud, eller en ADHD-lignende form for hyperaktivitet (risiko for fejldiagnosticering/ medicinering).

Disse børn har store følelser, for de kan påvirkes meget af helt almindelige dagligdagsting. De har brug for støtte til, at finde ro og hjælp til at rumme deres følelser (ved at være sammen med voksne, som kan rumme deres voldsomme følelser).

Det kan være svært at få øje på det sensitive hos denne gruppe børn, som i stedet ofte opfattes som irriterende, udfordrende, uopdragne etc.

De sensitive børn som også er nyhedssøgende vil ofte være

  • Intense og nysgerrige
  • Vedholdende og viljestærke
  • Fysisk meget aktive
  • Anspændte
  • Urolige og ustabile når de spiser (eller ammes – spædbørn)
  • Krævende og formår ikke selv at stoppe op for at holde pauser
  • Dårligt sovende og har svært ved at falde i søvn
  • Klagende og har mange vredesudbrud
  • Uforudsigelige
  • Sensitive

De sensitive og nyhedssøgende børn har ofte intet imod at være i centrum, blive set og hørt – men de havner ofte i en ond cirkel, hvor de misforstås og opfattes som uopdragne. Dette betyder at de ofte får meget skæld ud og at de voksne omkring dem gør mange forsøg på at sætte strengere regler op for dem. Alt dette får ofte den modsatte effekt af, hvad de voksne ønsker, for børnene bedes om noget de ikke formår: Deres sensitivitet kombineret med det nyhedssøgende giver dem en masse sanseindtryk (dvs. de ofte er kronisk overstimulerede), hvilket fører til både fysisk og verbal uro – når de voksne så skælder ud, får barnet ofte en følelse af at de er uønskede og ikke ”gode nok”. For et sensitivt barn betyder det en stor indre sorg og skam, som kommer til udtryk gennem endnu mere uro – og så er den negative spiral startet… (læs mere her “redskaber til særligt sensitive børn“)

Ligesom de fleste sensitive børn, er de sensitive og nyhedssøgende børn ofte gode til ”at holde sammen på sig selv”, når de er ude i verden. Det betyder, at det ofte kun er deres forældre, eller primære omsorgspersoner, der oplever de voldsomme reaktioner, når barnet kommer hjem. Et sensitivt barn, som er nyhedssøgende og har temperament vil ofte reagere både voldsomt og hyppigt – fordi disse børn generelt er mere og oftere overstimulerede end andre børn – netop fordi de ikke formår at skærme sig.

Disse børn har – ligesom alle andre børn – et stort behov for at blive set, hørt og mødt som dem de er. Desværre misforståes disse børn ofte, hvilket kan betyde at der er en gruppe børn her, som er i stor risiko for at udvikle lavt selvværd, samt depressioner og andre psykiske ubalancer senere i livet.

Denne gruppe børn har et stort behov for voksne, som kan støtte dem i at lære at holde pauser, mærke sig selv og lære at stoppe op inden bægeret er helt fyldt /uroen bliver for voldsom. Det er også en gruppe børn, som har det svært med autoriteter, begrænsninger og ”nej”. De har brug for voksenstyrede muligheder, frem for begrænsninger. Så i stedet for at sige “du skal tage din blå trøje på nu”, kan man sige “du kan vælge om du vil have den blå, eller den grønne trøje på, men jeg vil have, at du tager én af dem på nu”. At give barnet to eller tre valgmuligheder, kan lette dagligdagen markant, hvis man har et temperamentsfuldt barn, som er særligt sensitiv og nyhedssøgende.

Mest af alt har de brug for voksne som kan bevare roen, når deres verden bryder sammen – voksne som kan se dem/ deres intentioner og inderste følelser. De har brug for at mærke at de er elskede – positiv opmærksomhed.

Det kan være svært at bevare roen i disse børns stormvejr – men øvelse gør mester. Mentaliser f.eks. at du er et bjerg, eller et stort træ med dybe rødder, som står solidt plantet, uanset hvad. Mærk dine fødder og tag et par dybe indåndinger.

Elsk mig mest, når jeg fortjener det mindst – for da behøver jeg virkelig din kærlighed.